Udstyr: Billig rengøring af dit fotogrej

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Den lette og billige rengøring af dit fotoudstyr

En afgørende forudsætning for at tage gode billeder er selvfølgelig at dit fotogrej er i orden. Du kan helt sikkert købe dig fattig i diverse rengøringsartikler til dit fotogrej, og det har jeg også prøvet i min tid som passioneret fotograf, alt fra specielle fotorenseserviette til pustbolde og luft på dåse…

Rengøringsartiklerne er helt fine, men de koster boksen, og min erfaring viser at man sagtens kan rengøre sit grej meget billigere hvis du er lidt alternativ.
Jeg benytter selv 3 simple ting som kan købes samlet for under 100 kr.:

  • Antistatisk klud – købt i Netto for 5 kr., du kan evt. købe antistatisk klud hos en isenkræmmer (bruges typisk som støvklude). Husk du må ikke vaske dem, så forsvinder effekten. Som alternativ kan du evt. investere i en brilleklud, den er dog ofte lidt dyrer.
  • Brillerens fra servietter – igen købe jer disse hos bl.a. Netto, Føtex, Kvikly eller andre steder. Købes typisk i bokse af 50 stk. for 20-25 kr.
  • Øresprøjte – er en lille boldagtig sprøjte med en spids og en lille beholder til vand/luft købt på apoteket ca. 30 kr. for den lille udgave. Husk at det kun er luft du benytter til rengøring.

Objektiver

Glasset puster jeg først støv af med øresprøjten, herefter vurderer jeg om jeg kan nøjes med den antistatiske klud, eller om der skal brillerense servietten til.
Husk rækkefølgen: støv fjernes herefter evt. vådserviette, når objektivet er helt tørt så brug den antistatiske klud. Rens fra midten af glasset og ud i hjørnerne i runde bevægelse nøjagtigt som du ville gøre med dine solbriller eller almindelige briller.

Den bagerste del af objektivet kan du ofte nøjes med at benytte øresprøjten – hvis du ellers huske at skifte objektiverne i forholdsvise rene omgivelser.

Okular

Okularet – det “hul” du kigger igennem kameraet for at se hvad du tager billeder af, renses typisk på samme måde som dit objektiv.

Kamerahuset

Tøres typisk af  med renseservietten

Sensoren

Jeg har automtisk sensorrens, og har endnu ikke haft behov for selv at rode med dette. Men ellers vil jeg benytte øresprøjten, og holde kameraet ned ad så støvet kan komme ud.
Alternativ findes der masser af grej og tutorials på nettet til hvordan man renser sin sensor. Din fotohandler kan sikkert også hjælpe dig.

Stativ

Rengøres typisk med en fugtig klud. Specielt vigtigt når du har været i omgivelser tæt på saltvand og sand – f.eks. ved kyster.

Fototasken

Ganske almindelig støvsugning. Endvidere impregnerer jeg den ofte med siliconespray selv om den siges at være vandtæt.

Tip: Opbevar dit rengøringsudstyr støvfrit f.eks. i en frysepose. Benyt dækslet fra dit kamerahus og fra bagenden af objektivet til at sætte sammen som en beholder til din antistatiske klud- det gør den let at have med i lommen og holder kluden støvfri
Share