Det gode billede – heldigt eller planlagt?

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Min påstand er at du kan planlægge dit held, eller sagt på en anden måde vent på det rigtige tidspunkt.
En anden måde at planlægge heldet kan også være at tage et ekstra billede fra en anden vinkel..

Jeg har ofte haft glæde af at tage billeder efter min plan, dvs. et bestemt billede, for så bagefter at vende mig om eller tage billedet fra en anden vinkel.
Du kan jo også vælge at skyde frit fra hoften, og så blot håbe på der kommer et godt billede ud af det.

Jeg benytter ofte følgende opskrift for at planlægge mit held:

0. Forestil dig det færdige billede
1. Tag det billede du er kommet efter
2. Tjek på skærmen at det er som forventet, se på detaljer og zoom gerne ind for at se evt. uskarphed
3. Tag et ekstra af det samme motiv, evt. gerne fra en ny vinkel
4. Vend dig rundt og kig efter samme motiv eller måske noget andet bag dig inden du går videre
5. Vend evt. tilbage til hovedmotivet hvis du stadig ikke er helt sikker på at du har det rigtige billede –  også  hvis det betyder at du lige må vende tilbage.

Her ser du et par eksempler på billeder hvor jeg har planlagt heldet.  Og ja, jeg er faktisk også blevet overrasket når jeg kom hjem for at se på den store skærm, over at jeg faktisk fik mere med end jeg først havde tænkt – om det så er planlagt eller bare held er jo så en helt anden snak..

Hvad gør du får at planlægge det gode billede?

Tema – Tid

Bemærk alle ure viser 10:10 også uret bagved urene, og der er faktisk 10 fysiske ure på billedet
Metoden var her at jeg faktisk allerede havde taget en del billeder af urene i vinduet, men synes ikke helt det var som jeg ville.
Jeg forlod vinduet, men tænkte nej – det må kunne gøres bedre – så tilbage og vente på at de 10 ure var tilstede samtidig med teksten og baggrunden.

Tema: Et kig op

Havde i tankerne at nogle skulle kigge op. Stod så og ventede ved en bro på Christians havn til turisterne kom forbi, og ventede lige til at de andre fotografer tog billeder..
Bemærk, at alle kigge op om end flere kigger i forskellige retningen men et kig op er det da.

 

Tema: Is skulptur/tøvejr

Her tog jeg masser af billeder af forskellige former for is som var ved at smelte.
Dette skud var faktisk et ekstra skud, som skulle vise sig at lige være det ekstra – faktisk så godt at DR vejret tog det med i deres vejrudsigt som Dagens foto.

Tema: Aften Tattoo

Dette billede ventede jeg flere i dage på..
Det er taget i Miami i Florida USA, en kendt Tattoo shop på Ocean Drive.  Stedet så rigtig kedeligt ud i dagslys, men jeg havde set fede farver om aftenen.
Her vendte jeg tilbage og stod faktisk og ventede på at der lige var ganske få personer i butikken og det rigtige lys, og at døren var åben var jo bare en bonus – for det havde den ikke været de andre dage.

 

Share