Denne uges udfordring: Hobby
Som du måske allerede ved har jeg en passion for foto, det som nogle også kalder en Hobby.
Stedet som var meget nærliggende at tage billeder af min hobby ligger på en af mine løberuter. Ja, løb er en anden af mine passioner. Jeg løber meget ofte i området i og omkring Teglstrup hegn, og kommer tit forbi en flok fugle entusiaster.
Dette billede er fanget efter jeg på opfordring af min instruktør Kim Hansen på fotokurset i LOF, mødtes med ham og et par andre for dels at se på den flotte fotoudstilling om fugle, og dels gå en tur rundt i området med det formål at prøve en masse teoretisk viden af med noget praktisk fotoarbejde.
At tage billeder af fugle er vildt tidskrævende og kræver dyrt udstyr, meget dyrt udstyr. De fleste af fotograferne her ude brugte objektiver på minimum 500 mm. hvilket jo nærmest kræver en mega stor tegnebog og nogle store overarme 🙂 Og ikke mindst meget tålmodighed billederne på udstillingen var taget over 6 år. Og på en af plancherne stod der at fotografen brugte minimum 100 timer vente tid for at opnå 10 minutters foto – vildt!
Hellebæk ligger omgivet af Teglstrup Hegn og Hammermølleskoven nordvest for Helsingør.
Centrum for fugleinteresserede er Hellebæk Avlsgård, hvor der er let adgang til masser af fugleliv.
Landskabet er præget af istidsaflejringer dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Som resultat af gletchernes standsning har der været steder med store mængder aflejret jord og nedskuret is. Først mange år senere smeltede dødisklumperne, hvilket efterlod huller i landskabet, der nu fremstår med mose- og søområder, f. eks. Bøgeholmsøen og Bondedammen og kobberdammen. Skovene er udlagt som naturskov, hvor en del lades urørt. Sjællands intakte højmose Skidendam ligger i området. En stor del af området er nu udlagt til Hellebæk Kohave, hvor løsgående kvæg skal sikre et overdrevsområde, hvor urtevegetationen fremmes ved græsning.
Hellebæk er kendt for sit store rovfugletræk både forår og efterår. Op mod 10.000 rovfugle trækker forbi om foråret, og om efteråret er tallet ofte meget større. De mest almindelige rovfugle er musvågen, og rød glente, rørhøg, havørn, fiskeørn og vandrefalk. Tranetrækket er også værd at studere. Det kan iagttages i marts/april, når vinden slår om i øst og sydøst. Hundredevis af traner ses i større flokke, når de om eftermiddagen passerer på deres vej fra Rügen til Hornborgasjön. Den mest iøjnefaldende ynglefugl er grågåsen, der især ses ved Pernillesø i Kohaven. Der kan også ses både lille og gråstrubet lappedykker. Blandt de fugle der høres mest, er nattergalen. Den sidder flere steder rundt i krattene og høres i maj/juni. I ellekrattene kan du være heldig at få et glimt af den sjældne lille flagspætte, og fra de store gamle egetræer. Plantelivet i Hellebæk er et af de steder, hvor Kærmyssen trives i de fugtige områder. Flere arter Soldug vokser i Skidendam. Ved hjælp af køernes græsning i Hellebæk Kohave forventes det, at f. eks. nikkende kobjælde, bredbladet timian og knold-ranunkel vil brede sig. Der er en bestand af rådyr.
Selv nyder jeg landskabet og de skiftende årstider på mine talrige løbeture i området. Og jeg er af og til heldig at se både ørne, lærken, gæs og traner.
Bagved Hellebæk Avlsgård findes en bakke, hvorfra der er et godt udsyn over området, hvor fugletrækket passerer. Det er denne lille bakke billede er taget ved.
Hellebæk Kohave er udpeget til Natura 2000 område, der er et naturområde, som rummer særlig værdifuld natur set i europæisk perspektiv.
Hellebæk Kohave omkranses af et ca. 9 km langt el-hegn og græsses af ca. 250 kreaturer.
Exif-data
Camera Canon EOS 5D Mark II
Exposure 0.004 sec (1/250)
Aperture f/9.5
Focal Length 70 mm
ISO Speed 200
Exposure Bias -1/2 EV
Ikke billedebehandlet…
Warning: Declaration of Social_Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /home/www/fotoliv.dk/wp-content/plugins/social/lib/social/walker/comment.php on line 60
Warning: Declaration of Social_Walker_Comment::end_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /home/www/fotoliv.dk/wp-content/plugins/social/lib/social/walker/comment.php on line 60
Dejligt stemningsfyldt billede, der fortæller en god historie. Jeg kunen have tænkt mig en beskæring, hvor detaljerne i venstre side (mand uden ben og kikkert) ikke var med, og hvor manden i bunden havde begge sine fødder.
Har fyren til venstre kig på dig? 😉