Velkommen til 2012, og rigtig godt nytår. Jeg har besluttet mig til at fastholde mit høje aktivitetsniveausom jeg havde i 2011.
Jeg vil fortsætte med ugens udfordring for at vedligeholde og udbygge mine evner som fotograf..
Jeg fik afprøvet mine muligheder for model og portrætfoto, og det vil jeg bestemt blive meget bedre til i løbet af 2012 – så går du med drømmen om at blive model så kan jeg måske hjælpe dig:
Det kommende år vil jeg også bruge tid og penge på at investere i mere udstyr til at tage modelfoto både on loaction og i studie – jeg har endnu ikke konceptet klart, men har en god ide om hvad jeg gerne vil.
Hvis du har forslag og erfaringer hører jeg gerne fra dig. Altså hvis du har erfaring med hvilket udstyr du synes er godt til portræt og modelfoto, hvilken type portræt og modelbilleder synes du er fede – skal de redigere med super soft hud eller er du mere til det naturlige?
Og endelige så vil jeg fotsætte med at skrive masser af artikler her på fotoliv.dk – er der noget du gerne vil have jeg tester eller skriver om så sige endelig til.
Jeg kan altid bruge input, også selvom jeg har masser af gode ideer til artikler om alt der vedrører mine erfaringer med foto.
Jeg vil øve mig i at blive bedre til billedbehandling bl.a. Lightroom – men det kræver nok hårdt arbejde og masser af tålmodighed. Ja, jeg har overbevist mig selv om at jeg bliver nødsaget til at lære noget mere, også selv om at jeg lidt gammeldags synes at man ikke skal redigere for meget i billederne når det er taget.
Hvad er dine fotoplaner for 2012?