Umiddelbart undrer du dig måske over den lidt bisarre overskrift, og jeg håber da også din nysgerrighed er vakt.
Jeg har aldrig set det som en mulighed at tage billeder på en kirkegård, men omvendt synes jeg fint om en gang imellem at slå et smut ind forbi en kirkegård.
Her er så dejligt fredfyldt og i dette rette lys kan her også vær ganske smukt.
I forbindelse med en photowalk gik vi en håndfuld stykker ind på Hellebæk kirkegård. Ja, formålet var ikke at tage billeder af sørgende efterladte, eller direkte billeder af mindesmærker i form af gravstene med tydelig afsender og modtager om man vil.
Nej, formålet var at se om der var noget spændende i form af detaljer og godt lys. Og det var der, jeg var bevæbnet med min store zoom på 70-200 mm som jeg havde haft med hele eftermiddagen og sådan set var udmærket til bl.a skud i skoven m.m. Her inden på kirkegården satte det min kreativitet på prøve.
Og havde jeg haft andre objektiver i tasken så havde jeg nok valgt min 24-70, som trods alt gav mig mulighed for at komme tættere på uden hele tiden at skulle kredse rundt om mine motiver.
Lys og konturer i gravsten og flotte skrifter med meget lille dybdeskarphed, og evt. close up er i sær godt på en kirkegård.
1. Se efter konturer og mønstre og former f.eks. i gravsten
2. Se efter flotte bogstaver og stil evt. skarp på disse og alt andet uskarpt
3. Ned på knæ eller længere ned og gå tæt på detaljer
4. Benyt dig af skygger, lys, og konturer og skab en stemning
5. Prøv evt. at komme forbi når det er tåget, eller omkring solnedgang
6. Vis respekt for kirkegårdens øvrige gæster – tag ikke billeder af sørgende, tag ikke billeder så navne fremgår tydeligt
Hvad synes du, er det ok at tage billeder på en kirkegård? Hvilket motiv ville du vælge på en kirkegård?
Kors på en gravsten – taget helt plant for at få dybden i billedet
Denne gravsten stod placeret under et træ, og solen kom fra siden
Facineret af de flotte bogstaver – blænde 2.8 og fokus på midten
Billede fra stenhugger i Helsingør tæt på Helsingør kirkegård – fantastisk farvespil i de nye sten placeret under et stort træ. Jeg måtte helt ned i jordhøjde for at få det hele med..
Warning: Declaration of Social_Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /home/www/fotoliv.dk/wp-content/plugins/social/lib/social/walker/comment.php on line 60
Warning: Declaration of Social_Walker_Comment::end_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /home/www/fotoliv.dk/wp-content/plugins/social/lib/social/walker/comment.php on line 60
Ja, selvfølgelig kan man fotografere på en kirkegård. Så længe man udviser respekt for “beboerne” og de besøgende, ser jeg intet til hinder for at opsøge motiver sådanen steder. Jeg har selv haft “Søvn” på temaet i uge 5, og her blev titlen på mit billede “Eternal sleep” – den evige søvn: http://www.thephotoblog.dk/2011/02/projekt-365-uge-5-svn.html.
Fede billeder – jeg er vild med din bevidste brug af dybdeskarpheden.