Udfordring – forandring

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Udfordringen i denne uge: Forandringer
Havde igen flere motiver som jeg synes ville passe fint til emne: makeup på et øje og intet på et andet, vejret som ændrer sig, byggeplads..
Da det var super flot solskin i dag søndag besluttede jeg mig at trodse kulden og komme ud i det fri. Da jeg bor i Helsingør og ikke har langt til Kronborg, havnen, centrum, skov, og vand så er der jo masser af muligheder.
Besluttede mig for kun at medtage et objektiv – 70-200 2.8 L IS, og det skulle vise sig at være lidt en udfordring, da jeg nok er mest trænet til at se motiver med mit 24-70 2.8 L. Det var dog ikke værre end at jeg så måtte bevæge mig lidt rundt for at kunne få motivet til at passe.

Først gik turen til det gamle værftsområde, som er ved at blive omdannet til kulturværft og søfartsmuseum. Det er nærmest en stor byggeplads, så her blev det til et par billeder af maskiner. Ikke helt tilfreds, så imens jeg tænkte lidt videre over motiver gik jeg ind på området hvor Kronborg ligger. Og vupti lige foran mig var der lavet en minimodel af Kronborg, og minsandten om ikke den var placeret så den var i en perfekt vinkel til at have det rigtige Kronborg som baggrund. Måtte kravle lidt rundt for at få den rigtige beskæring.

Herefter gik turen lidt hjem ad stadig på udkig efter motiver, om end de ikke lige passede til denne uges tema. Men der er jo altid rart at lege lidt med motiver og kamera når man nu er ude at lufte sig selv og udstyret 🙂

Foto af lille model af slottet Kronborg i Helsingør. Og det reelle Kronborg på bagsiden. Dette slot og dens område er sat tilbage som det var. Et landskab projekt, der genskaber Kronborg fæstning, fremhæver Kronborgs enestående beliggenhed – hele projektet er sat at være færdig i 2012.
Billedestabiliseringen (IS) og det at jeg næsten lå ned gjorde at jeg kunne undgå rystelser på 1/20 sekund. Polarisationsfilteret igen min tro følge – specielt godt i dette skarpe hårde sollys til at fremhæve farverne
Billedbehandling: Kun beskåret en smule på den venstre og nederst.

EXIF – data

Camera Canon EOS 5D Mark II
Exposure 0.05 sec (1/20)
Aperture f/11.0
Focal Length 70 mm
ISO Speed 100

Info om Kronborg: Kronborg i Helsingør ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt verden over fra Shakespeares Hamlet, og det er optaget på UNESCOs verdensarvs liste. Kronborgs historie er spændende og dramatisk.

I dag er Kronborg Slot mest af alt en af Danmarks vigtigste kulturhistoriske seværdigheder: Udefra et betagende syn som den blanding af elegant kongeslot og brutal militær fæstning, det er. Indefra et vidnesbyrd om renæssancens og barokkens kunstneriske udtryksmåde som baggrund for den kongelige levevis.

Kanonerne ved Kronborg skyder salut på kongelige mærkedage, og når Kongeskibet Dannebrog passerer i Øresund.

Kronborg fik sit navn i 1577 af Kong Frederik II, men historien går helt tilbage til 1420’erne, hvor Erik af Pommern opførte den stærkt befæstede borg “Krogen”. Herfra kontrollerede kongens mænd skibsfarten i Øresund og indkasserede den i udlandet så upopulære Øresundstold. Frederik II gennemførte i årene 1574-85 den afgørende fornyelse af stedet. Ovenpå den forældede borg byggede han et prægtigt renæssanceslot med tårne og spir og udsmykkede det med søjler og skulpturer. Han var påvirket af de europæiske fyrster, for hvem rigdom snarere end militær styrke var blevet symbolet på magt.

Share