Denne uges udfordring: gennembrud
Det har været fantastisk vejr i dag, så jeg måtte lige gå i haven. Efter et par timer med klipning af Piletræer og roser nuppede jeg lige 1,5 time i haven for at finde motiver der passede til emne.
Jeg fandt ikke mange forårsbebudere som kunne vise gennembrud, et par enkelte erantis. Synes dog ikke at de blev helt så skarpe som jeg ville – ja closeup eller makro om man vil er ikke lige min stærke side, specielt ikke når der er lidt vind ude…
Prøvede både min 100 mm og extension tubes som jo gør at man kan komme meget tæt på. Desværre var der både vind, dårligt lys og rigtigt vådt på græsset, så jeg må øve mig en dag hvor der er mere vindstille.
Efter en del fotos af en erantis begav jeg mig hen til vores Rhododendron, som har nogle fantastisk flotte knopper og får dejlige lilla blomster i maj måned. Knopperne synes jeg fint viser gennembrud eller på vej til gennembrud…
Kan især godt lide farvespillet i knoppen, og det flotte mønster, samt det grøn blad i baggrunden.
Billedet er lavet en smule skarpere beskåret lidt og tilføjet lidt mere farve for at understrege formerne i knoppen..
EXIF Data
Camera Canon EOS 5D Mark II
Exposure 0.006 sec (1/180)
Aperture f/5.6
Focal Length 100 mm
ISO Speed 640
Exposure Bias -1/2 EV